Blog

Når vi mister vores kæledyr

I august 2022 sagde vi farvel til Bikkja efter lang og moden overvejelse. I hendes sidste leveår var der dukket flere sygdomme op. Det startede med en livmoderbetændelse, som gjorde at hun blev opereret. Blodprøver viste samtidig at hendes bugspytkirtel og lever ikke fungerede så godt. Det afstedkom at hendes kost blev lagt om. Stadig hjemmelavet mad men nu fedtfattigt og tilberedt. Det begyndte også langsom at knibe med bentøjet. I april 2022 var hun til sin sidste Rallyprøve som hun vandt. Det var fantastisk. Men i løbet af de næste måneder, blev hun dårligere og dårligere gående. Hun ville gerne med på skovtur men erkendte selv at hun bare skulle gå med rundt om huset og så vent på at vi kom hjem igen. Det var svært, at hun ikke var med. Hendes muskulatur svandt langsomt ind, og da hun ikke længere kunne gå, valgte vi at hun ikke længere skulle være her hos os. Det er mit privilegium og min pligt at klare den sag, som selvfølgelig foregik i kokkenet i samvær af hele familien to- som firbenede. Det var sørgeligt at sige farvel men også okay.

Men blot 8 dage senere, sket en forfærdelig ulykke og lille Tik mistede livet. Det slog fuldstændig benene væk under os alle sammen. Vi var stadig i sorg og savnede Bikkja og slet ikke “klar” til at sige farvel til endnu en.
Jeg gik i chok og erfarede senere at jeg faktisk gik i en form for stresstilstand. Jeg gik vel “ned med stress”, som man siger. Det er ikke noget, jeg har været i nærheden af før, slet ikke. Jeg havde fysiske symptomer med hjertebanken, kvalme, svimmelhed og ubehag. At tale om Tik og hendes ulykke, udløste det. Hjertet var på vej ud af min brystkasse og jeg måtte sidde ned for ikke at falde omkuld. Jeg var træt, ulykkelig og så ingen mening med hendes bratte afgang. Jeg måtte lukke klinikken i en periode og blot tage det mest akutte ind.
Der gik omtrent tre måneder før alt var “ved det gamle” igen. Dvs. det bliver det jo aldrig.
Min oplevelse har i den grad fået mig til at tænke på, hvor meget vores dyr betyder for os og hvor stor en indflydelse, de har på vores liv. Siden i sommer, har jeg talt med mange mennesker, hørt deres historier og hørt om deres savn og sorg.
Den sorg man får, når man mister dit dyr, kan være helt anderledes og meget større end, når vi mister en person i vores liv.
Samfundet accepterer ikke denne sorg på samme måde og mange har holdning til dét at sørge over et kæledyr, som værende noget “man må komme sig over hurtigt”.
Igennem mit lange liv som dyrlæge, har jeg set sorg over at miste alle slags dyr fra store heste til små undulater og marsvin. Nu har jeg også selv oplevet, hvor tung den sorg kan være.